Læs dagbog

Jeg er bange for at jeg er kommet ind i en dårlig periode.
Jeg er ked af det og det kan folk på mit arbejde også mærke. Flere er kommet og spurgt til mig. Jeg er så bange for at blive lige så dårlig som tidligere. Men hvad skal jeg gøre?
Jeg kan ikke tale med min kp eller jo men først i starten af juli. Jeg ser jo selvfølgelig hende i gruppen men der kan vi ikke tale rigtig.
Jeg får flere selvmordstanker og planer. Jeg har i perioder svært ved at tage afstand fra dem og det skræmmer mig.
Jeg har intet overskud hverken på arbejdet eller hjemme. Jeg har ikke overskud til livet.
Jeg er meget opgivende. Gider ikke mere.
Jeg længes efter selvskade men jeg er hele tiden sammen med nogen så det er svært.
Jeg ved ikke om min mor kan mærke det men hun er meget sammen med mig.

Stemmerne fokusere også meget på selvmord og hvordan og hvorfor jeg bør gøre det. De forsøger at bestemme mere og mere over mig. Og jeg orker næsten ikke udfordre dem eller sige dem imod.
Jeg er træt. Så uendelig træt. Træt af livet og kampen for det gode liv. Jeg har eller er ved at miste troen på at det nogensinde vil blive godt.
Der sker så meget omkring mig med huset. Jeg kan slet ikke overskue det. Og jeg er så ambivalent at jeg ingen beslutninger kan tage. Og jeg tør ikke sige det til nogen.

Jeg ville ønske jeg var død. Måske døden er lig med frihed og glæde. Den kan umuligt gøre så ondt som livet gør. Men hvem ved med sikkerhed.