Læs dagbog

Jeg mødte dig for tre måneder siden, inde i byen - The Moose. - Klokken var lort, du var pisse træt, hjemløs, udkørt.. Vi faldt i snak, du var fantastisk. - Natten for omkring os som samtalen førte os over timerne; skæve russere, der ville ha' coke, nattens branderter, der kæmpede om førstepladsen i idioti, nattens bass, rytmen, der pulserede igennem gaderne, som du røg din joint og jeg drak min sprut: Nattens larm, nattens puls, nattens hysteriske latter og brølende glæde: vidt og bredt, som den.. sjældne sjældne duft, af KVINDE, der emmede af dig, fremmed og krydret, og berusende til marven - tror ikke, du havde været i bad i et stykke tid, og jeg fucking elskede det: VIRKELIGHED - RIGTIG Kvinde, med stort k, og det var du - ikke bare i form, men i ynde, elegance og EGNE valg. - Virkelig, virkeligere, under alt det, som så mange ville tage afstand fra, hippie tøjet, det uglede hår: Du var alt andet end så mange, jeg ikke ville ane hvad jeg skulle stille op med.. - Måske DE ville takke nej, men de må være blinde, mest af alt for din frihed.. - Vi havnede på Andy's, klokken rundede 6.. der var så meget, jeg ville med dig, vi snakkede om filosofi, du gav mig en bog: "Individets Sublime Objekt", sagde: "Ring til mig, når du har læst den", og skrev et Nr. på side 1. - Derfra kollapsede det, mørket faldt på, som solen stod op, og dæmonerne, der kradsede i skyggerne, blev til et orgie af frygt og altfortærende kaos, og jeg var atter, som jeg stod i lyset den morgen, alene.

Jeg savner den drøm - savner at have den drøm, at vågne til, som ikke bare fylder i fraværet, men som glimrer i tilstedeværelse. - Det bliver ikke dig, det ved jeg, men jeg savner fascinationen af en kvinde, der kan vække mig, så selv et fjernt minde, her på tredje måned, kan vække attrå..

.. Jeg så et par i dag, en kvinde, en mand og deres barn.. så levende, så ægte, så menneskelige.. - Rene i deres familieliv, glæde, kærlighed og hverdag - så opslugt af det, at de, kun i deres fjerneste, var bevidste om den usigelige gave, de har i hinanden. Alle de ting vil jeg ha', og jeg er træt af at være tilskuer til det: Det virkelige liv, den virkelige kvinde, der er en virkelig partner og et rigtigt menneske, der tør lugte af sved, fordi hun VED, at ikke alt, der glimrer er guld og, at man nogen gange skal have muld på hænderne for at finde det: Friheden, til at være til, som MENNESKE, og ikke et produkt, uden omtanke. Jeg savner hende, der kan det, der, i sin rene enkle oversættelse, hedder: Mening.

Du må være derude, og er du her, så send mig et prik, så snakker vi, om alt fra bladenes drømme, som de falder fra træet, til foråret, der nu kommer alt for tidligt og alligevel, altid, alt alt for sent, hvordan afrikanere drømmer, og hvorfor deres digte er så nye: de store spørgsmål og meningen med livet, imens vi skaber den; ord for ord, berøring for berøring og af virkelige løfter.

Simon