Læs dagbog

Jeg har overvundet mig selv!

En side i dagbogen "Når jeg ikke kan sove..."
Skrevet af Vilhelmine 16. september 2011 00:51

I går skrev jeg om, at jeg følte mig modløs og at jeg var gået i stå. At jeg ikke kunne komme op, følte mig udenfor rent socialt på mit nye studie. I dag har det hele vendt. Det er utroligt hvor lidt der skal til før at man kan ændre begivenhederne i ens liv; Jeg har formået at ændre hele mit syn på bare én halv dag.
Jeg stod op i morges, og det på trods af at jeg ikke havde fået noget søvn. Måske tre-fire timer, max. Men jeg var ligeglad, og fast besluttet på at komme til timen.
Jeg havde engelsksproget periode i tre timer, og det var tildels spændende. Sonnets og Spenser siger mig dog ikke specielt meget, men vores professor var underholdene, brite og dygtig til sit kram. Jeg chitchattede med de andre, spurgte indtil hvad de havde lavet i går, hvor jeg ikke var der, og jeg tog ud med tre af pigerne efter undervisningen og spiste frokost. Vi grinede os igennem tre timer, og en af pigerne tog med mig hjem. Vi har drukket earlybird hvidvin, diskuteret walk of shame og hvem-ku-du-godt-fra-studiet og alt i alt har det været en rigtig, rigtig god dag! Jeg fik afleveret sidste del af handicaptillægsansøgningen, og i aften skal jeg ud med en af mine favorit veninder og forhåbentlig - ændre lidt på det faktum, at jeg har sovet alt, alt for alene det sidste stykke tid. God weekend til alle!