Læs dagbog

Kærester

En side i dagbogen "Når jeg ikke kan sove..."
Skrevet af Vilhelmine 30. januar 2015 18:46

I dag er vi blevet kærester igen.
Jeg græder lige nu.
Jeg tror mest jeg er lettet, for jeg troede aldrig han ville prøve igen efter alt det, vi har været igennem, men jeg har åbenbart ikke været alene med mine følelser.
Det er to år siden, vi blev kærester første gang, og nu er vi det igen.
Jeg skal derover senere, og så skal vi have en snak om det. Der er rigtig mange ting, som vi er nødt til at blive enige om først.
Det største spørgsmål er, at jeg gerne vil have børn, og helst inden så længe.
Hvis han ikke vil det, så bliver det meget svært for os at opnå en enighed.
Jeg håber lidt på, at han med tiden ville være åben overfor det, for jeg kan ikke forestille mig at gøre det med andre end ham.