Læs dagbog

Jeg har det ikke så godt i dag. Vi var henne i kirken i formiddags. Det var egentlig okay. Jeg var ret rastløs, så jeg kæmpede for at sidde stille og rent faktisk høre lidt af det præsten sagde. Jeg tror bare, at jeg er for træt i mit hoved. Jeg har brug for ro og tryghed. Jeg har brug for at isolere mig.

Jeg steg i dosis i dag. Jeg er nu på 150 mg. De regner med, at det er der, jeg skal blive. Jeg ved ikke om det hjælper. Jeg føler mig stadig deprimeret, dog på en lidt anden måde. Jeg ville ønske, at det bare virkede, men det er jo ikke en mirakelpille. Det er en krykke til livet, jeg skal selv kæmpe mig på benene igen. Jeg er bare for udmattet til at kæmpe lige nu.

Angst fylder virkelig for tiden. Jeg kan ikke helt forstå det i mit hoved. Jeg har jo ikke angst? Hvorfor har jeg det sådan her? Jeg går helt i panik over små ting. Måske er det derfor, at rastløsheden er blevet så slem? Fordi jeg ofte er så anspændt og nervøs. Jeg har brug for en pause fra mig selv. Mine tanker løber afsted med mig.