Læs dagbog

Mål opnået - indtil nu

En side i dagbogen "Frk. Petersens tanker"
Skrevet af frkpetersen 28. juni 2016 18:34

5 dage med en diagnose. Det ikke ligefrem fordi det bliver nemmere, at vænne sig til (men okay, regnede jeg heller ikke med..) Jeg har stadig svært ved, at indrømme overfor mig selv, at jeg fejler noget og ikke bare kan tage mig sammen.
Min søster gav mig faktisk lidt af en "skideballe" eller reprimande - "tag dig sammen" er slemme fy-ord. Ok ok søs, jeg prøver <3
Jeg har fået svar på mine blodprøver - det hele ser fint ud, så det er ikke pga. vitaminmangel og stofskifte, at jeg er træt... Men det er lykkedes mig, ikke at sove på sofaen, de sidste dage - i hvert fald ikke midt på dagen! :-)

Min søster foreslog, at jeg kunne skrive 3 ting (eller bare 1 ting) ned, som jeg skulle HVER dag - sætte mig mål for dagligdagen. Listen var nem; gå tur med min hund, fodre/nusse mine kaniner og lave mad. Indtil nu, har jeg opfyldt det nogenlunde, jeg har været ude med Bella hver dag og lavet mad hver dag siden. Så vidt jeg husker altså..
Min kæreste tog så over i går - han inviterede mig på restaurant i Flensburg. Lækkert! Her fik vi rigtig god mad, vi fik kigget lidt i Galleriet og jeg fik en piercing og et par øreringe af ham. Det var SÅ dejligt, med en OFF-day, hvor jeg ikke skulle bekymre mig om noget, andet end at holde ham i hånden og sige tak for mad.
Dagen afsluttede vi med en god gåtur i skoven med hunden - perfekt dag..

Indtil nu, har jeg opfyldt mine mål for dagen - prøver på, at det fortsætter.


Min læge siger, at jeg skal til psykolog. Jeg kan heldigvis gå til gratis psykolog på min skole - det er lidt mere elevlønsvenligt. Så det har jeg snakket med min lærer om på skolen i dag - hun er meget obs. på mig og spørger da også ind til, hvem der passer på mig og hvad jeg gør, for at passe på mig selv - dejligt, at hun lytter! :-)

- Der er heldigvis flere timer, hvor humøret er i top. Allerede. Skønt.

Kommentarer fra andre brugere

Kaere Frk P

Ja, noget af det svaereste ved psykisk sygdom er at indse, at man ikke bare er doven eller en skidt fyr/ pige. Derefter skal man overbevise sine omgivelser og evt kommunen, som vil mistaenkeligegoere en ved alle lejligheder.
Jeg har stadig svaert ved det efter 20 aars sygdomshistorie (jeg er biolar). men det lyder da til at du har gode mennesker omkring dig, samt en skole. Jeg haaber du faar noget ud af psykologtimerne paa din skole.

mvh

Lucy

Skrevet af lucylucy, 28. juni 2016 23:19