Læs dagbog

Kære dagbog

Jeg er i en ustabil periode - dårlige og gode dage i et stort virvar...

Mandag var en skidt dag... i løbet af aftenen blev jeg voldsomt fortvivlet. Skrev dagbog ved 22-tiden - og omkring en time senere var jeg opløst i gråd og fortvivlelse. Som jeg skrev savnede jeg min psykolog - savnede hans støtte, hans "det skal nok gå"... Derfor endte jeg med at skrive en sms til ham ved 23-tiden. Skrev at jeg håbede at hans tlf. var på lydløs, så at jeg ikke forstyrrede - og så ellers at jeg havde det elendigt og ikke havde været på arbejde i en uge... og at jeg var ved at opgive tanken om at blive på arbejdsmarkedet.

Jeg har i de 5 år jeg har kendt ham altid haft tilbuddet om at jeg bare kan skrive eller ringe - nat og dag - han skulle nok selv styre det med at slukke for telefonen, når han ikke ville være til "rådighed". Men det har fra dag 1 været et tilbud, der har været svært at tage imod - jeg føler mig til besvær, når jeg kontakter ham på den måde... derfor har jeg kun gjort det MEGET få gange - og aldrig klokken elleve om aftenen!

Men ja - jeg skrev - og så tudede jeg videre... 5-7 min. senere ringede telefonen... jeg blev helt chokeret... tænkte først "jeg ta'r den ikke" - tænkte så "nej, det er jo nok psykologen, så hvis jeg ikke ta'r den bliver han bekymret"... "hjælp hvad gør jeg?" Ja, jeg nåede mange tanker inden jeg tog den i sidste sekund. Og selvfølgelig var det min psykolog. Hvor fantastisk er han ikke lige, når han ringer efter kl. 23 for at berolige mig??? Det synes jeg virkelig. Jeg blev glad for at han ringede - han var sød og forstående og forsøgte virkelig at tale mig ned... Og så sagde han, at vi var nødt til at ses meget snart - om jeg kunne komme næste dag kl. 19? Dvs. tirsdag hvor han normalt slet ikke har patienter! Jeg svarede at jo det kunne jeg godt, men jeg brød mig da ikke om at han skulle bruge tid på mig en tirsdag aften. Men det skulle jeg ikke bekymre mig om - "jeg tilbyder det ikke, hvis jeg ikke mener det"!

Jeg synes simpelthen, at det er mere end man kan forlange og forvente af en psykolog... Han ringer efter kl 23 for at tale mig til ro - vi snakkede et kvarters tid. Næste morgen kl 8 ringer han for at sikre sig, at jeg er på vej på arbejde og er ok. Og så får jeg en ekstra tid allerede samme aften. Han er sgu fantastisk god ved mig!

Findes der en mulighed for at indstille sin psykolog til en pris for "verdens bedste psykolog"???? I så fald skal han i hvert fald være kandidat til prisen!!

Jeg var så derude tirsdag aften - havde det svært - og følte faktisk at vi talte lidt forbi problemet... at vi ikke ramte sømmet på hovedet, så at sige. Men altså - jeg har det sgu bedre og har onsdag og i dag haft nogle ok dage. Så måske var det alligevel godt det vi snakkede om? Måske fik han drejet mit perspektiv lidt... Det er svært at forklare - især fordi jeg ikke selv helt forstår det... Men altså - hvis bare det virker, så er det jo godt!

Nå, men så langt så godt. Det var så tirsdag.

Onsdag morgen skulle jeg på arbejde - og jeg startede med at sove for længe! Så jeg kom en halv time for sent. Hmrf. Ikke smart. Men jeg kom afsted trods alt - det er mere end jeg normalt ville gøre, hvis jeg sover for længe. Arbejdsdagen var hurtigt overstået - jeg havde fri 12.30 og så skulle jeg hente en veninde - og så kørte vi til grænsen for at handle! Det var vildt varmt at køre for der er ikke aircondition i bilen - men vi havde en rigtig god tur!! Virkelig super!! Vi var i Flensburg - først i gågaden hvor jeg ville på et tysk apotek for at købe lidt Vichy-produkter (de er meget billigere dernede), så var vi i Fleggaard - og i Calle. Og så havde vi ikke flere penge :-). Og heller ikke mere plads i bilen. Vi havde 31 kasser dåser med hjem - og et par kasser vin - og det løse... så der var læs på, men vi pakkede bilen fornuftigt, med en masse af det tunge på bagsædet for at få en fornuftig vægtfordeling, så det var ikke noget problem. Vi kunne såmænd godt ha' haft mere... hvis vi havde haft råd til mere! Men ja - så kørte vi hjemad igen. Først ud til min veninde og læsse halvdelen af dåserne af - og så var jeg hjemme ved mig selv ved 21-tiden. Jeg var godt træt, men jeg overraskede mig selv og fik slæbt det HELE op i lejligheden med det samme - - inden jeg faldt om på sofaen. Puha, det var hårdt at få de sidste kasser op ad trapperne... Men rart at få det overstået. Det var en god dag.

I dag var jeg igen på arbejde - det var hårdt at komme op, men det gik. Jeg tog fri 45 min. tidligere end normalt, fordi jeg skulle til læge. For ca 2½ uge siden startede jeg på ny medicin for blodtryk - eller rettere endnu et produkt, så jeg nu får 2 slags piller. Det var så noget hvor man skal holde øje med nyrerne, så derfor havde jeg fået taget blodprøver i mandags - og dem skulle jeg så op og ha' svar på i dag, som var hendes sidste dag inden ferien.

Prøverne var HELDIGVIS fine... Nyretal rigtig fine. Blodprocent og div. andre ting også fine. Rart! Og så det der var mest spændende: blodtrykket. Jeg var lidt stresset, så jeg forventede ikke det bedste... men det til trods var mit blodtryk nede på 120/85!!!!!! Fantastisk - så lavt har det ikke været i laaaaaaang tid - måske mange år! Endelig endelig endelig ser det ud til at komme ned hvor det skal være... Også rigtig rart!

Jeg havde også fået taget en prøve på Venlafaxin - som skal vise om jeg får den rigtige dosis af Efexor, men der var ikke nået at komme svar, så det må jeg vente med til efter ferien... lidt øv, men sådan er det så bare.

Efter lægen - direkte hjem og slappe af. Har sovet på sofaen det meste af aftenen og er nu ved at være klar til at gå i seng og sove videre. Er træt efter sådan nogle dage!! Puha ja, rigtig træt. Glæder mig til det bliver weekend - jeg skal forhåbentligt ingenting - bare sove og slappe af herhjemme - det er tiltrængt synes jeg nok!

Så summa summarum: jeg er meget træt - og det er hårdt med de rutchebaneture - men lige nu er jeg ok, tror jeg. Ikke superglad og oppe at køre - men ok. Og det er vel alt hvad man kan forlange???

Jeg har fået nogle rigtig søde kommentarer fra folk herinde på det sidste - og jeg har ikke orket at skrive tilbage... det er jeg meget ked af! Det er ikke pænt af mig - og jeg håber at folk ved at jeg sætter STOR pris på kommentarer - det er dejligt at få!! Jeg håber, at jeg snart kan komme lidt efter det med at svare og skrive kommentarer til andre!!

Hilsen,
Leely