Læs dagbog

Kære dagbog

Er skide frustreret over det offentlige i dag...

Jeg er blevet visiteret til en virksomhedskonsulent, fordi jeg jo skal finde et nyt fleksjob, når nu min nuværende ansættelse udløber d. 1. september. Jeg fik et brev om hvem det er osv., og så har jeg skrevet en mail til hende og bedt hende kontakte mig hurtigt.

Da jeg ikke havde hørt fra hende ringede jeg i dag... Fik at vide, at hun var optaget - og fik derfor hendes direkte telefonnummer. Da jeg så lidt senere ringede på det direkte nummer - så virkede det ikke. Der kunne ikke ringes til det. Så ringede jeg igen på hovednummeret på jobcenteret - og fik fat i en idiot der intet vidste - og ikke gad finde ud af noget. Jeg måtte virkelig presse hende for at få hende til at lette røven og spørge hvordan og hvorledes... Jeg ville jo ha' at vide om hende jeg havde fået tildelt havde ferie - om der var en afløser - eller hvad.

Så viste det sig fandme, at hende de har tildelt mig, først er ansat fra på mandag!!!! For fanden sgu og helvede. Jeg synes simpelthen, at det er utroligt! Så får jeg sådan en, der ingen kontakter har eller noget... Pis og lort! Det er simpelthen typisk!

Jeg er skidesur over det... Men jeg må jo få det bedste ud af det. Men hun kan være sikker på, at hun har mig i røret senest tirsdag formiddag. Jeg er kold overfor, at hun lige er startet - så må de lade være at tildele hende klienter allerede. Jeg gider ikke vente - hun må bare få fingeren ud og være klar til at yde mig den service jeg har ret til! Hmrf. :-(

Kan godt være jeg er uretfærdig og i øvrigt bander lidt for meget... Men jeg er træt af, at alting altid tager en evighed i det system. Jeg har ventet en evighed på den fleksgodkendelse - nu vil jeg altså ha' lov at bruge den!!

Ok. Nok om det. Nyt emne - mit blodtryk stiger bare ved tanken om det her...

------

Har været på arbejde de sidste 3 dage (har altid fri om mandagen) - det er gået fint. Ja, det går i det hele taget ganske godt på arbejde for tiden, og det er bare rigtig rart. Jeg befinder mig godt der - er afslappet og ikke længere så nervøs og bange for at sige dumme ting og sådan noget. Det er rart og befriende, for det frigiver en masse energi. Det er så bare lidt ærgerligt, at jeg kun har 3 uger tilbage der... Men sådan er det jo. Det har jeg hele tiden vidst.

Har en ansøgning ude, som jeg venter svar på. Er meget meget spændt på om jeg kommer til samtale - jeg vil helt vildt gerne ha' jobbet. Det ville også være en sejr at finde job på egen hånd... det kunne jeg godt finde lidt stolthed i på en eller anden måde... det ville være rart at vide, at jeg kan noget selv og ikke behøver hjælp fra kommunen til alt. Så jeg håber og håber og håber!

------

Selvom jeg skriver meget om arbejde, så er der heldigvis også andet, der optager mine tanker i disse dage... I går var jeg ude ved en - forholdsvis - ny veninde. Det var rigtig hyggeligt. Vi snakker godt sammen - er på mange måder på bølgelængde - så jeg begynder lige så stille og roligt at håbe, at vi kan holde kontakten og måske bygge noget rigtigt "veninde-halløj" op. Det ville faktisk betyde rigtig meget for mig.

Der er også nogle inde på arbejde, som jeg snakker godt sammen med - men jeg tror ikke kontakten holder, når jeg stopper derinde... Vi er vist bare for forskellige. Jeg synes virkelig, det er svært at bygge nye varige bekendtskaber/venskaber op... Virkelig svært!

------

Uh hvor det tordner og lyner nu... kæmpe lyn som lyser hele området op. Det er sgu lidt hyggeligt :-)

------

Tjah... hvad ellers? Hvordan har jeg det? Faktisk ganske godt. Hvis det ikke var for den uvished ang. job og "projekt baby", så ville jeg sige, at jeg havde det rigtig godt endda. Det er mange, mange år siden jeg har kunnet sige sådan... (bliver næsten nervøs for at det bringer uheld at sige/skrive det).

Det er svært at sige, hvad der har ændret sig... Men noget har altså ændret sig. Afklaringen på om jeg fik min fleksgodkendelse har betydet rigtig meget. Og det fornyede håb i forbindelse med "projekt baby" har bestemt også hjulpet rigtig meget. Jeg tror på det igen - tror på at jeg nok skal få mit ønskebarn inden for de næste par år. Tror også på, at jeg nok skal få et job, som jeg bliver glad for.

Hmm... ja, det er sgu nok det der er forskellen - jeg tror på fremtiden. Det har jeg ikke gjort i lange, lange tider.

Bevares - der er stadig mange ting der kunne være bedre. Men generelt tror jeg på, at "det nok skal gå".

Jeg har nogenlunde affundet mig med mine begrænsinger - og det har også hjulpet meget. Jeg har accepteret, at fleksjob er fremtiden for mig - at jeg ikke kan magte at arbejde på normale vilkår. Det har været en meget svær kamel at sluge. Men nu er det ok. Jeg tror, jeg har accepteret det.

Jeg har også accepteret, at prinsen på den hvide hest ikke findes. Har accepteret at jeg skal være single for altid. Det gør stadig ondt - men jeg har de fleste dage accepteret det. Vælger at tro på, at man godt kan leve et godt liv som single. Den er lidt svær - men jeg er kommet et stykke vej med det... det er rart.

Jeg har også fået mere ro. Tænker ikke længere på at flytte. Vil blive her i Århus - og har det godt med den tanke. Jeg skal ikke tilbage til Fyn og være tæt på familien. Ikke foreløbig - ikke inden for de næste par år. Jeg har det bedst med afstanden - bedst med at have kontrol over, hvor meget jeg er sammen med dem. Det eneste minus er, at jeg ikke ser min lille niece så ofte - det er træls, for hun forandrer sig jo hele tiden.

------

Nå, nu vil jeg slutte... tror snart jeg skal i seng.

Leely