Læs dagbog

Ja - lige et lille slogan at starte på :-) og så ellers videre til almindelig dagbog.

Kære dagbog

Ole Lukøje har været her... og mine øjne er meget trætte, men har alligevel lige lyst til/brug for at skrive et par tanker ned... Brug for at få tankerne "ud" af mit hoved. (Det gi'r nok ikke mening - men det gør det for mig).

I dag har været ok. Jeg var på arbejde - og det gik nogenlunde. Kan godt mærke at jeg nemt bliver stresset - især hvis jeg har mange løse ender at holde styr på... det er jeg ikke så god til at overskue. Men ja, jeg synes jeg har gjort det ok i dag - selvom jeg gang på gang måtte bede om hjælp. Men sådan er det nok at være ansat i en stor kommune - man får ikke bare sådan lige overblik over hvordan den verden hænger sammen...

Jeg "tog mig også sammen" og gik hjem nogenlunde til tiden. Det var jeg nødt til - kunne ikke fokusere mere for i dag... Fik lige handlet lidt på vej hjem og har så ellers slappet af resten af dagen. Det er ikke meget jeg får ud af en dag synes jeg. Men sådan må det jo så åbenbart være. Kan ikke overskue så meget i disse dage.

Lige nu er målet at jeg skal igennem resten af juni UDEN flere sygedage... det burde da ku' lade sig gøre...

------

I morgen har min veninde termin... mærkeligt at tænke på. Næste gang hun ringer eller sms'er kan være for at sige at hun har født... syret.

Har msn'et med hende i dag - vi kan ikke snakke om andet en baby/babygrej/stor mave osv... Men det er også ok... det er jo kæmpestort (altså ikke kun maven!).

Men det bringer også mange tanker i mit hoved... omkring mit eget ønske om at få et barn. Lige nu virker det uendeligt håbløst. Jeg skal jo tabe mig før jeg kan komme i gang med behandling... 15 kilo. Det er jo vildt meget. Jeg kan ikke se hvordan jeg skal finde viljestyrken... Og GUD hvor er det lamt at sige - det ved jeg godt. Hvor lille en pris er det ikke at betale for at få sin drøm opfyldt??? Så HVORFOR gør jeg det ikke bare??? Jeg VED jo hvad der skal til... Jeg forstår ikke mig selv. Når jeg køber ind - og når jeg propper i munden - så formår jeg at slå hjernen/fornuften helt fra... helt automatisk. Jeg tænker virkelig ikke at det er noget skidt jeg laver når jeg gør det... det kommer først efter jeg har ædt. Mellem kl 15 og 22 mister jeg fuldstændig fornuften... det er der jeg æder som bare fanden.

Jeg skal altså ha' vendt skuden... Jeg er nødt til at vise mig selv at jeg kan - og vise resten af verden at jeg kan. Jeg skal. Jeg VIL!!

Ja - nu skal det altså være... I morgen skal jeg ha' købt noget sundt ind. Faktisk har jeg ikke noget i skabene lige nu som kan lokke mig på afveje... Jeg har en smule smør i køleskabet - men ellers ikke noget fy-fy. Så ja. Jeg må starte i morgen. Skrap diæt til at starte med - for at kickstarte mig selv. Og ellers så fornuft og viljestyrke. Det må være vejen frem.

LYDER NEMT, IKK' OGS'? ..... Not....

Åh jeg vil så gerne ha' styr på den vægt... bliver simpelthen så ked af det når jeg tænker på det... ser mig selv i et spejl... opdager at bukserne ikke kan knappes... det gør ondt helt ind i sjælen.

Hmm... er pludselig tom for ord... mærkelig dagbog... mærkelig mig.

Nu vil jeg gå i seng... skal tidligt op i morgen.

Leely