Læs dagbog

Kære dagbog

I denne uge skal jeg kæmpe lidt for at hænge sammen.

Jeg forsøger at huske, at sådan er livet for alle... alle har gode og dårlige dage - og jeg må ikke gå i panik pga. et par dårlige dage.

Men jeg må heller ikke "lade stå til". Jeg skal huske hvad psykologen har sagt...

Jeg har været hjemme i to dage... sygedage som føles så dumme at have. Men jeg havde ikke kræfter til at tage afsted... havde ikke kræfter til at være ude i verden. Så jeg blev hjemme - med dårlig samvittighed.

Jeg håber virkelig, at jeg kommer afsted i morgen tidlig, så jeg ikke skal holde weekend med dårlig samvittighed. Men det er svært lige nu.

Jeg ved godt, at det bare gælder om at komme videre... ikke lade stå til. Jeg ved det godt. Jeg skal holde fast. Holde fast i det gode. Ikke være selvdestruktiv. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad det er, der gør, at mine selvdestruktive sider bliver ved at have så stor magt... hvorfor kan jeg ikke tage afstand fra de sider af mig selv? Det er sgu mærkeligt, synes jeg...

Nå... jeg burde nok ikke klage... mange har det så meget værre end jeg. Det må jeg huske.

Leely