Læs dagbog

Kære dagbog

Uhh altså klokken er mange og jeg burde forlængst være gået i seng... men ak... jeg kan ikke få mig selv i seng - jeg ved sgu ikke hvorfor. Jeg er jo træt - så jeg burde da bare gå i seng... Jeg ved jo, at jeg skal op kl. 6 i morgen - og at jeg har en lang dag foran mig... så hvorfor fanden går jeg ikke i seng??? Jeg må sgu da være noget af det dummeste denne verden nogensinde har set!

I morgen skal jeg - blandt andet - til psykolog. Og ja, jeg "glæder" mig... trænger til at snakke med ham og få den omsorg og opmærksomhed jeg altid får derude. Men er også lidt... bange... tror jeg. Bange for at indse, at jeg begynder at have det mere skidt i disse uger. Jeg ved det ikke... Ved ingenting.

Mærkelig nok så ligger der stadig - efter 5 år - et eller andet håb om "mirakuløs helbredelse" i mig... Et håb om at psykologen bare lige skal sige det "helt rigtige" - og så falder alle brikkerne på plads i mit hoved og jeg er "fixet".

Rent intellektuelt ved jeg jo godt, at det ikke vil ske - men jeg kan ikke helt 110% slukke det utopiske håb... Mærkeligt. Dumt. Dumt at gå og vente på noget der aldrig vil eller kan ske. Bare dumt.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til ham i morgen... han vil helt sikkert spørge hvad vi skal arbejde med. Hvad han kan gøre for mig. Og jeg ved det bare ikke. Har lyst til at sige "bare hjælp mig"... "fjern smerten og tristheden"...

Lige nu orker jeg bare ikke mere. Jeg kan ikke leve op til verdens krav. Og heller ikke mine egne. Kan bare ikke mere...

Er så træt... fysisk, psykisk og alt muligt andet... bare træt. Har lyst til at gå i hi.

Suk.

Nu går jeg i seng...

Leely