Læs dagbog
Badevægten skreg af smerte
En side i dagbogen "Et følelsesliv i smerte og kaos"
Skrevet af leely 24. maj 2008 22:03
Kære dagbog
Øv øv øv... i går aftes tvang jeg mig selv på badevægten. Det er laaang tid siden jeg har været på den. Jeg var sikker på, at jeg - igen - havde taget på. Men jeg vidste jo ikke hvor meget. Det var mere end jeg frygtede... øv.
Jeg skal nu tabe hele 15 kilo, før jeg kan komme i gang med fertilitetsbehandling. For helvede sgu og fanden. Det er godt nok meget. Jeg har taget 7 kilo på - nærmest på rekordtid. Hvor er jeg dog dum. Og fed.
Jeg forstår simpelthen ikke mig selv. Hvad fanden er der foregår oppe i knolden på mig??? Hvad er det som kortslutter, hver gang jeg ser mad???
Jeg er knust... på en mærkelig måde... jeg har ikke grædt over det - endnu. Men det troede jeg, at jeg ville - jeg forventede at springvandet straks ville gå i gang. Måske er jeg bare chokeret og rystet...
15 kilo... shit det er meget... hvordan skal jeg dog nogensinde komme igennem det?
Ja, der er jo kun én ting at gøre - forbruge mere energi end jeg indtager - det ved jeg jo godt. Det er ganske simpelt. Bare ikke for mig. Det er virkelig ikke simpelt for mig. Jeg aner ikke, hvor jeg skal finde viljestyrken - og den nødvendige vedholdenhed... jeg aner det virkelig ikke. Det virker sgu håbløst...
Leely
Kommentarer fra andre brugere