Læs dagbog

Kære dagbog

God morgen... Ja, jeg vågnede så kl 3 - og ved 4-tiden opgav jeg at falde i søvn igen, så her sidder jeg så. Mine tanker kører simpelthen med en hastighed som aldrig før - og jeg kan bare ikke sove.

Jeg var jo ved læge i går... Og ja, for at tage det fra begyndelsen af. Jeg kom ind i klinikken - og til min store overraskelse var der kun 1 anden patient i venteværelset... Lagde mærke til det fordi sidst jeg var der, havde der været rigtig mange. Nå, men gik hen til sekretæren og "meldte mig"... Hun kiggede undrende på mig. "Har du en tid i dag?" Så viser det sig, at der er sket en misforståelse - de havde noteret at jeg skulle ha' været der dagen før... Øv altså!! Jeg bliver flov og undskyldende - hiver min egen kalender op ad tasken og kan se at jeg altså har skrevet tirsdag... Nå, men det er der jo ikke noget at gøre ved... jeg siger at jeg så er nødt til at få en ny tid. Jeg har lige hørt at hun har givet en anden patient en ny tid (pr. telefon) og da sagde hun at der var 3 uger til den første ledige tid... så det ærgrer mig rigtig meget. Men søreme om sekretæren så ikke spørger om jeg ikke lige kan vente et par minutter - hun vil prøve at ringe til lægen (han er slet ikke i klinikken). Jo, jo, det gør jeg så. Så ringer hun og spørger om sygeplejersken må udføre de undersøgelser jeg skal ha' lavet - og svaret er ja, det må hun gerne. Derfor ender det med at jeg kommer ind til hende og bliver undersøgt og får taget blodprøver. Og det endda lige med det samme... Hun ta'r sig simpelthen bare tid til at undersøge mig med det samme. Det synes jeg var rigtig fint gjort.

Nå men jeg bliver undersøgt - og heldigvis er alt som det skal være. Der er lidt forvirring fordi hun ikke helt ved om hun skal sætte mig i gang med medicin eller hvad - så aftalen bliver at hun giver lægen besked og får ham til at ringe til mig.

Fint nok... så går jeg derfra igen. Jeg bliver ved med at slå mig selv i hovedet pga. den misforståelse med min tid... Dårlig samvittighed... også selvom jeg er sikker på, at det er dem, der har lavet en fejl... Men jeg har svært ved at slippe det... "Bliver lægen nu irriteret på mig? Er de sure på mig? Snakker de om idioten (= mig)?" Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan det ku' ske... Jeg fik tiden over telefonen - ringede til sekretæren og bestilte tid for nogle uger siden - og jeg plejer altid at gentage tid og dato, når jeg får en tid ved en læge eller lign. Kan bare ikke forstå det...

Nå, men der går et par timer... jeg er hjemme igen... sidder ved computeren... og langsomt får jeg sluppet "slå-mig-selv-i-hovedet-tankerne". Hen på eftermiddagen begynder jeg at få det lidt... underligt. Føler at jeg dirrer... ryster på hænderne... ja, har det bare underligt. Efterhånden går det op for mig hvorfor. Jeg er glad. Glad som jeg ikke har været i umindelige tider. Jeg begynder at regne på tingene - og det går op for mig, at jeg med lidt (= meget) held er gravid før jul. Det er simpelthen den mest fantastiske tanke. Jeg småtuder flere gange... er fuldstændig fanget i tankerne og glæden.

Da klokken er 18 ringer telefonen - det er lægen. Uha, sug i maven. Han lægger ud med at undskylde forvirringen... jeg bliver overrasket... jeg får altså ikke skylden for det der var sket? Men det er rart, at han siger det. Nu har jeg det bedre med det. Han fortæller så, at jeg skal have nogle piller i 10 dage - dem kan jeg hente på apotektet i dag. Derefter får jeg mit lort og så skal jeg til læge igen - og så skal næste skridt planlægges.

Men altså - hvis jeg ikke har misforstået noget, så betyder det at (hvis alt fortsat går som det skal), så kan jeg blive insemineret første gang i slutningen af november!!! Og hvis det er en succes - ja, så kan jeg jo teste positiv inden jul!!!

Nu tager tankerne først fart... jeg er helt opslugt af tankerne de næste par timer, men ved 20-tiden falder jeg i søvn på sofaen - kvæstet efter en lang dag (havde været oppe ved 6-tiden). Vågner ved at der kommer en sms ved 22-tiden - og kravler ind i seng. Og ja, sov så videre til 3-tiden, hvor jeg ikke længere kunne sove. Har drømt en masse mærkelige ting, men der gik seriøst ikke mange sekunder fra jeg vågnede til jeg igen lå og tænkte på "projekt baby" - og derfor ikke kunne sove igen...

Jeg sidder lidt med sådan en spøjs fornemmelse... Sådan lidt "nå, det er sådan ægte glæde føles"-agtig. Virkelig svært at beskrive. Jeg synes bare hele verden virker anderledes end den gjorde for kort tid siden. Nu tror jeg på fremtiden. Og jeg glæder mig til at opleve fremtiden. Altså, bevares, der er stadig MANGE ting der er ufatteligt svære... men den helt grundlæggende følelse har ændret sig. Inden i... aller inderst... der er jeg glad.

Det er simpelthen så MÆRKELIGT at skrive... virkelig virkelig mærkeligt. Jeg kan ikke genkende den her følelse... "ægte glæde"... Hvis jeg nogensinde har følt det før, ja, så har de mange år med depression slettet mindet. Det føles som intet jeg har følt før.

Hmm... jeg tror jeg stopper... tankerne flyver rundt... helt vildt. En del af mig har lyst til at tage i BabySam og rydde butikken... En anden (og mere fornuftig) del siger selvfølgelig at jeg skal falde til ro...

Men ja, lige nu er jeg bare glad.

Leely :-)