Læs dagbog

Slankekur - Ganske afslappet

En side i dagbogen "Jeg vil ha det bedste ud af det"
Skrevet af lone1966 2. juli 2015 23:04

Siden mit fedteventyr har jeg haft det ret skidt i maven og totalt energiforladt. Varmen har ikke ligefrem hjulpet på det. De sidste par dage har jeg kun fået gået 3 km pr. dag, men i dag gik jeg 6,5 km, så det er fremskridt. Kørte tidligt på arbejde i dag, så fik fri allerede 10.15, og det var skønt! En hel dag lå foran mig. Kørte hjem og drak en kop kaffe, snuppede en lur på et par timer, og så kørte jeg på stranden. Jeg var der ikke så længe, følte mig ikke så godt tilpas i min bikini, ved ikke helt hvorfor, for det har ikke været et problem de sidste par år. Jeg er bare meget opmærksom på min mave, fordi den er så stor. Måske det er en arv fra min mor, hun havde også strutmave fra da hun var i 40'erne. Hendes forklaring var at nogen muskler i maven blev ødelagt, da hun fik mig. Men måske det bare kom, ligesom det også bare er kommet hos mig. Jeg har jo aftalt med mig selv at jeg vil prøve at acceptere mig selv som jeg nu en gang er, og det går på mange måder også godt, jeg er meget mere afslappet omkring min mad og mit udseende...det er bare min vom der plager mig. Havde jeg penge, ville jeg sgu få foretaget en fedtsugning.

I morgen tror jeg at jeg igen vil køre tidligt på arbejde, hvis min energi er til det, for det er virkelig skønt at få tidligt fri, plus middagstrætheden først kommer efter jeg er kommet hjem. Jeg følte ikke jeg sådan skulle slæbe mig rundt, som jeg ellers har følt et godt stykke tid.

Lørdag kommer min datter, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det bliver jo ekstremt varmt, så vi snakker om at køre på stranden. Om aftenen skal vi grille, og senere skal vi i bio og se den nye jurassic film. Bare så dejligt at få hende lidt for mig selv.

Jeg tæller ikke kalorier længere, men for ikke at det skal gå helt amok, tjekkede jeg lige i dag hvor mange kalorier jeg mon havde spist for, og det var ganske ok, plus jeg forbrændte lidt over 500 kalorier i aften på min gåtur. Så LIDT kontrol er der stadig, selvom jeg havde svoret at jeg ville slippe den. Det tror jeg også jeg kommer til, men små skridt. Jeg tager det meget mere afslappet end før, så det er godt nok. Har ikke været på vægten og agter heller ikke at gøre det. Kroppen bestemmer selv hvilken vægt jeg skal ligge på. Så længe jeg spiser sundt og fedtfattigt og holder mig nogenlunde på det antal kalorier der passer til mig, så kan jeg jo ikke rigtig gøre mere.

Glæder mig til snolderdag i morgen!

Kommentarer fra andre brugere

Kaere Lone

Her i Tyskland er der ogsaa supervarmt! Jeg haaber du faar en god dag ved stranden med din datter.

Jeg er snart 42, og det sidste aar har jeg ogsaa udviklet en maerkelig strutmave. Jeg er godt nok lidt overvaetig, men det sidder kun paa maven.
Maaske er det noget der kommer omkring de 40? Kan det skyldes psykofarmaka? Eller er det fordi at jeg er ved at komme i overgangsalderen?

Ha' en god snolderdag

Lucy

Skrevet af lucylucy, 3. juli 2015 01:39

Hej Lone

Jeg synes, du har en fornuftig indstilling til det. Hellere give lidt slip end at være alt for fikseret på det. Du har skrevet, at du ikke har tabt dig så meget på det sidste, og jeg fik lige den tanke, at det også kan være psykisk? At du af en eller anden grund har holdt på det, hvis du forstår. Har du haft brug for beskyttelse? Har du haft svært ved at følge med mentalt? Har du af en eller anden grund været bange for at smide de sidste par kilo? Eller har du haft det psykisk svært og har derfor holdt lidt på "fedtet"? Der kan være mange ting i det.

Du gør det bare rigtig flot, synes jeg!
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 3. juli 2015 18:35

Hvor er i bare søde, tak fordi i kommenterer selvom jeg ikke rigtig får skrevet tilbage.

Skrevet af lone1966, 6. juli 2015 23:59