Læs dagbog

Fuld skrue på LCHF. Det kører faktisk ret godt. Har det supergodt i maven, det er ganske fantastisk faktisk. Virkelig. Længe siden jeg har haft det så godt.
Det er stadig grænseoverskridende med det fedt. Der kommer flyvske tanker gennem hovedet, som i korte lyn af angst: kors hvor bliver jeg fed. Men jeg tror på dybest set at det gør man ikke, så længe man holder kulhydraterne nede. Virkelig nede. Jeg får stort set kun kulhydrater fra mine grøntsager. Og grøntsager er vigtige, ellers bliver det hele bare fedt, fedt, fedt. Der skal være balance i det. På en tallerken skal det halve være grøntsager, en kvart fedt og en kvart protein. Har nok stadig ikke helt fundet balancen, men synes det hjælper på det. Jeg bliver meget mæt af maden, og spiser overhovedet ingen mellemmåltider. Tanken om søde sager mindskes, har ikke samme behov fordi jeg er så mæt i lang tid.

Det føles - og det er lidt underligt - som at komme hjem. Som at, sådan bør et menneske spise, sådan er vi bygget til at spise.

Ser man tilbage på stenaldermennesket, havde man ikke adgang til andet end fedt, proteiner og grøntsager dengang. Der fandtes ikke andre kulhydrater. Det er noget der er kommet senere, langt senere. Man jagede dyr, fangede fisk og spiste kødet og fedtet. Kartofler, ris og pasta fandtes ikke. Så dybt i os er det naturligt at kulhydrater er kunstigt, fedt og proteiner er naturligt.

Kroppen er simpelthen designet til det fra naturens hånd helt fra de tidlige tider af menneskets oprindelse. Efterhånden kom kulhydraterne til, man lærte at bage brød og efterhånden også kager.

Mennesket og kroppen ændrede sig, tilpassede sig, og nogen gange med udvikling er det en dårlig udvikling der fører dårlige ting med sig. Sygdomme og fedme. Stadig i dag er kulhydrater noget vi tror er nødvendige for energi og hjerne aktivitet, men vores kroppe er ikke bygget til det. Vi får glutenallergi, irritable tyktarme, bliver oppustet, fordøjelsen kan ikke ha det.

Vi kommer så langt væk fra de naturlige fedtkilder, at galden og leveren påvirkes når vi får for meget fedt og for mange kulhydrater på én gang. Skrotter vi kulhydraterne vil vores fordøjelse bliver så meget bedre, og kroppen vil vende tilbage til det oprindelige og hente energien fra fedtkilderne, og vores krop kan igen håndtere fedtet i galden og leveren.

Men det tager tid, vi har tvunget kroppen i mange mange år til at kunstigt hæve kulhydratniveauet, og kroppen skal nu lære at hente energien ikke fra kulhydrater men fra fedtkilderne. Så det er ikke noget der sker fra den ene dag til den anden, og kroppen vil reagere i overgangsfasen med hovedpine og træthed, fordi hvor skal den nu få energi fra, den er forvirret.

Men langsomt begynder den at finde tilbage til dens rødder og henter energien fra der hvor den oprindeligt hentede det og kroppen vil begynde at fungere meget, meget bedre.

Det kan være en svær overgang for nogen, specielt for dem der har været vant til en meget kulhydratrig kost og føler det er en straf at undvære dem. Men hvis man først én gang for alle overgiver sig og vælger den vej, vil det være nemt. Meget nemmere end man tror. Kroppen falder til ro, slapper af, blodsukkeret stabiliseres, mætheden vil komme naturligt og vil ikke blive forstyrret af de hurtige kulhydrater der bedrager kroppen og så hurtigt forsvinder væk og bom er man i en ond cirkel hvor man ikke kan have mæthedsfølelse og tilfredshedsfølelse andet end ganske få timer, for nogen endda kun en enkelt time.

Men vi er styret af alle de års fedtforskrækkelse, og også fordi når kroppen både får et helt læs af kulhydrater OG fedt, så påvirker både fedtet og kulhydraterne kroppen negativt og fedtet vil lejre sig uheldige og farlige steder i kroppen, fordi hvad skal kroppen egentlig stille op med det fedt, den kan ikke bruge det ret meget, til andet end lagre det til dårlige tider hvor maden er mangelvare, så kan den begynde at tære på fedtet og hente energi derfra.

Men dertil når vi aldrig, fordi vi er så afhængige af og vænnet til at hente vores energi fra kulhydraterne. Kroppen KAN ikke finde ud af andet end lagre fedtet, den bruger det ikke ret meget. Og så kom vi ind i møllen med at holde os mest muligt fra fedt - og derved startede fedtforskrækkelsen.

Vi fik tudet ørerne fulde af at fedt var farligt for vores kroppe, vi ville blive tykke af det, og det BLEV vi egentlig også, FORDI vi samtidig proppede os med kulhydrater. At gå tilbage til det oprindelige, og give plads til fedtet som energikilde føles derfor meget grænseoverskridende.

Jeg har talt med en del om LCHF, og flere har berettet at de både er blevet helbredt for diabetes og galdesten. Sågar kolesteroltal er blevet pænere, eller holdt sig på et pænt niveau. Kroppen finder tilbage til sin oprindelige form.

Men det er MEGET vigtigt at kulhydraterne holdes MEGET nede, og det er svært for mange. Nogen lever efter hvad de kalder "moderat eller liberal lchf", og det dur efter min mening slet ikke. Kroppen vil stadig være forvirret og ikke helt vide hvor den skal hente energien fra. Det kaldes "Strikt lchf" når man vælger at cutte kulhydrater helt - udover dem der findes i naturlige kilder, men jeg synes det er et negativt ladet ord. Jeg vil hellere kalde det Naturlig lchf.

Det var mine tanker om LCHF. Jeg har en fornemmelse af at min krop helt automatisk vil finde hen til den vægt der passer til den. Det er ikke sikkert det bliver den vægt som idealerne foreskriver, dertil er jeg nok ikke aktiv nok med at bevæge mig. Men den vil finde tilbage, hvis jeg lytter til den og lærer min krops naturlige tegn at kende. Det er jeg ret overbevist om. Men det vil vise sig om nogen uger, når min krop har tilpasset sig, om jeg får ret. Foreløbig er mine tarme og fordøjelsessystem faldet til ro, og det er SÅ dejligt.

I morgen skal jeg lige på arbejde i 2 timer og så har jeg dælme FERIE i 3 uger! Glæder jeg mig? Ja det tror jeg da nok lige.