Læs dagbog

Fuck. Alt er bare noget L o r t ... Hvor skal jeg starte? ...
Det hele er bare så elendigt. Min familie falder fra hinanden. Der er knuder på tråden mellem Morten og resten af familien. Morten er blevet utrolig massakreret og vi snakkede sammen i nogle timer om det. Jeg er virkelig sur og skuffet. Jeg har nok været for ærlig og for åben overfor min mor.. Morten er blevet godt trampet på og det lyder til at de kæmper imod ham. De skal IKKE træde på Morten. Jo, vi har mange skænderier og problemer men sådan er et forhold. Jeg fortryder virkelig min handling.. Mor har såret mig og jeg er virkelig ked af det. Det er hårdt og bestemt ikk rart at se en mand gå i stykker...
Jeg ved ikk hvad dælen jeg skal gøre. Mit hjerte går ondt og mit hovede er propfuld af en masse. Synes der er så mange ting om min ører og har haft en hård weekend på Fyn pga Anette's opførsel. Jeg har siddet på nåle og var bange for at mænge mig på og ødelægger alt det der er blevet bygget op. Jeg tror at svigermekanikken ville helst have haft at Morten havde fundet en anden pige. En pige der var rask og velfungerende. Jeg er bare noget LORT og de synes jeg er et skrækkeligt menneske.

Jeg ved ikk hvor jeg kan være henne. Jeg har ikk et pusterum noget sted. Troede jeg havde men det er også ødelagt.. Det jeg troede jeg vidste var bare et skuespil... jeg er såret og føler mig intet værd. Tårerne trænger sig på og jeg sidder bare og tænker på at jeg burde forsvinde. Læg mig til at dø under dynen. Jeg er endda for svag til at ende livet rigtigt men måske jeg kunne gemme mig under dynen og bare ride stormen over. Lad livet fortsætte uden mig. At alt ordner sig og jeg kan tage afsked med alle dem i mit liv. Kunne man starte på frisk. Blive barn igen men viden om de dumme valg man har taget og gå en anden vej. Nu er det al for sent. Men jeg kan ikk starte forfra..
Alle ting går i stykker og jeg kan ikk trække vejret. Jeg ved ikk hvad dælen jeg skal gøre. Hele min krop går SÅ ondt og fuld af dårligdom. Jeg kan ikk gabe over det mere. Alt godt i mit liv er bare fake. Bygget på en løgn og misforståelser. Men jeg magter ikk at gøre noget ved det. Jeg har ikk kræfterne og viljestyrken til det. Bare livet kunne stoppe og at jeg vågner op i et lykkeligt liv uden sygdom og sure miner.
Hvorfor fanden skal livet gøre så ondt?...

Min krop gør ondt. Min krop er ikk min krop.. Når jeg rører mig selv, kan jeg ikk mærke noget. Jeg ser min hånd ligger på den anden men kan ikk mærke huden under hånden eller huden ovenpå. Jeg er fuld af angst og vil så gerne smide håndklædet i ringen men det er stadig noget der holder mig fast i livet men tankerne flyver rundt.. Og Stemmerne er kommet og jeg kæmper en kamp om at ignorere dem men det er rigtig svært!.. Alt sammen ramler og jeg står bare og ser på at det hele falder fra hinanden.. Kan ikk en gang holde på mig selv. Jeg flyder ud igennem risten. Jeg er som gele..