Læs dagbog

Nu sidder man og vurder situationen og ser ikk rigtig andre løsninger eller mulige afslutninger.. Jeg ser en del muligheder men kan ikk tage en beslutning.. Mit hoved spiller mig et pust.. Jeg føler mig alene i mit hoved. Der er ingen som kan forstå mig. Ikk engang mig selv.. Der flyver hele tiden nye inputs og blir forvirret. Jeg føler mig som en fiasko. Jeg ødelægger alt og alle. Jeg burde forsvinde.
Jeg er virkelig intet værd... Stemmerne skriger i mit hoved. Jeg tager bare imod det.. Jeg har ingen kræfter. Alt flyder sammen. Jeg hader dette...
Jeg burde for satan lærer af dette. Jeg vender hele tiden tilbage.. Jeg vil ikk ødelægge alting. Som jeg egentlig gør. Jeg er så ked af det...
Jeg kæmper hårdt og har haft det meget skiftende et stykke tid.. Jeg har stor selvskadetrang. Jeg vil så gerne skære... Jeg ønsker at straffe mig selv. Jeg har ikk direkte selvmordstanker men ønsker fred og det kan jeg vel kun opnå ved at slukke kontakten.. Jeg bærer rundt på indvendige smerter. Jeg opnår kun at gøre smerter på andre som jeg elsker højst... Jeg er et ondt menneske.... Gid at jeg kunne trylle. Trylle det hele væk og kun gøre lykke for andre.
Hvordan vurderer man om det er nu at jeg ikk kan mere?... Jeg vil helst ikk gøre noget ondt mod min familie. Jeg er virkelig ked af det..
Jeg mærker følelser som tyder på at jeg burde gøre et eller andet men jeg vil ikk byde det for mine nærmeste. Jeg føler at jeg skuffer dem og mig selv. Jeg orker ikk al det arbejde. Jeg kæmper nok i forvejen.. Jeg vil gerne være stærk og uafhængig... Og kunne styre det hele.. Være velfungerende og rask/normal.. Jeg kan bare ikk.. Jeg kan ikk overskue noget.. Jeg vil så gerne sove væk fra det hele.. Bare slukke for det hele...