Læs dagbog

Klippede lidt i mig selv igår aftes. Morten lå og sov på den lille sofa. Da jeg havde gjort, blev jeg både ked over det og vred på mig selv. Hvordan kunne jeg være det bekendt. Jeg ved jo at jeg kan risikere at miste Morten og gør min mor ondt meeeen det er super svært. Jeg fik et dejlig sus og slikkede blodet i mig. Det følte så lækkert.

Alle mine sanser var åbne og det var super skønt og tilfredstillende men så kom de bebrejdende tanker og min dårlige samvittighed over min handling som blussede vildt op. Men nu sidder jeg og venter på at Morten falder i søvn så jeg kan klippe igen. Det er med blandede følelser. Jeg kan ikk håndtere situationen. Prøver virkelig at tænke.. Altså tænke på det, der er mest korrekt at gøre. Overfor mine nærmeste og mig selv. Men sikke et virvar af tanker, der flyver rundt. Mit bryst er fuld af misvisende og modstridende og forvirrende fornemmelser/Følelser.

Jeg vil virkelig gerne have kontrol og have styr på mig selv men alt falder ud af mine hænder.. Jeg mister overblikket hele tiden og alt roder. Både indeni mig selv men også mit hjem. Jeg har ikk energien til det at ændre på det.. (Er også meget forkølet).
Mit hoved er fuldstændig tilstoppet af tanker om selvskade. Min angst styrer mit liv og stemmerne bestemmer over mig... Jeg ved snart ikk hvem eller hvad er hvad og hvem og hvem i mit hoved og i mit bryst... Jeg er simpelthen ikk mig selv..

Jeg prøver at holde facaden oppe og skjule alle mine dårligere tanker og min lyst til at gøre dumme ting ved mig selv