Læs dagbog

Hvorfor skal det være sådan her?
Hvorfor kan jeg ikke bare være rask og fungere normalt?
Hvorfor skal sygdommen hele tiden overtage mit liv..?
Hvorfor kan jeg ikke bare være foruden alle disse problemer som sygdommen har med sig?
Hvorfor lever jeg i det hele taget? – er der en større plan for mig i fremtiden?
Hvorfor skal jeg leve på kanten mellem, at ville leve eller dø?
Har jeg virkelig været så uartig at jeg ikke fortjener bare en lille smule lykke?
Hvad kan jeg gøre for at rette op på dette rod?

Stemmerne diskutere dette hele tiden og jeg bliver mere og mere forvirret og prøver at lytte efter den gode stemme men synes hele tiden at den mørke har nogle gode hensigter på hvad der sker og hvorfor det sker.
Jeg beklager at jeg ikke kan styre det. Jeg føler at jeg er ved at vælte – enten bliver jeg på jorden eller så ender jeg ned i dybet – ned til helvede – hvor jeg faktisk fortjener at komme ned. Jeg har aldrig været et særligt godt menneske – har ødelagt alt omkring mig og jeg har virkelig behandlet dem som jeg elsker som om de slet ikke betød noget for mig. Jeg tager mig i at blive ved med at ødelægge men må bremse mig selv inden det tager overhånd. Hvorfor gør jeg dette?… Er det en fejl eller er det igen sygdommen som spiller mig et puds?
Lene findes ikke mere. Jeg føler mig som de to stemmer. Jeg føler at jeg er lige ved at forsvinde. De tager over og jeg skal bare være en villig slave for de grusomme ting som de vil have mig til eller vil straffe mig for.
Hvor er Lene henne? Hvor er den rigtige Lene henne? Jeg er ikke mere Lene.. Jeg kan ikke stå ved at skulle forstå eller accepter at jeg ikke kan være Lene mere. For Lene er da mig ikk?... Eller er jeg brik som bare bliver flyttet rundt på skakbrættet..? Livet er et spil hvor man kan tabe eller vinde – der er intet midtimellem, enten så smiler lykken til én eller så ender man som mig.. En udstødt, en taber – et ukrudt som ikke kan slåes ned. Jeg ville ønske at jeg kunne springe rundt og kunne sige ”skakmat” men der er intet der virker mere. Jeg føler mig så udtrådt og slidt. Min hjerne kører simpelthen på fulde drøn 24-7 og jeg kan slet ikke fange det hele – det kører bare forbi som om jeg ser rulleteksterne efter filmen er slut – man når at se få ord men resten går så hurtigt at man ikke opfanger hvad der står..
Jeg mærker nogen følelser, som jeg ikke har haft før men jeg ved ikke hvad jeg skal kalde dem..? De vikler sig ind i hinanden så kan ikke splitte dem ad for at se bedre på dem.. Men et er sikkert, det er ikke gode følelser.
En blanding mellem ubeslutsomhed og selvskadetrang, mellem utryg og mangel på forståelse, mellem forvirring og uvirkelighedsfølelse og mere til.

Jeg er bange:
Bange for at blive helt væk.
Bange for at holde af og blive holdt af.
Bange for at ødelægge alt og alle omkring mig.
- Er bange for at leve!!

Hvor fører alt dette hen? Hvad skal der ske med mit liv? Bliver det min død? Kan jeg virkelig fortsætte dette umenneskelige spil mellem uvirkelig og virkelig liv – virkelige Lene og uvirkelig Lene?
Kan det virkelig passe at jeg skal leve et liv i angsten, skizofrenien, depressionen og hvad der ellers er galt med mig? Bliver det nogensinde bedre?
Jeg synes hver gang mit humør er blevet bedre og symptomerne er mere eller mindre forsvundet, så blomstre det op igen sådan ud i det blå..? Jeg føler mig så tung, så ligegyldig, så forvirret og så sørgelig.. Jeg kan ikke rigtig se noget godt i noget som helst og energien er endnu mindre end før.
Er ked men jeg kan ikke græde. Er ked men kan ikke udtrykke hvorfor. Er ked at jeg skal leve sådan her. Jeg er ked af at jeg har selvmordstanker. Jeg er ked at jeg har lyst til selvskade, Jeg er ked at jeg sommetider lyver. Ked af at jeg ikke kan sige når jeg har det skidt. Jeg er ked af at jeg hele tiden prøver at opretholde min facade, selvom at jeg ønsker at bibeholde ærlighed og oprigtighed.. jeg er så ked at jeg faktisk lukker af for alle andre følelser.

Tænker på indlæggelse… men jeg vil VIRKELIG ikke indlægges igen. Igennem hele den lange tur udenom systemet og alt det andet bøvl, nej tak!

Jeg har lyst til at tage piller.. Lyst til at skære , lyst til at kvæle mig selv, lyst til at gøre noget helt vildt imod mig selv. Skær mig på halsen. Slå mig selv med en hammer i hovedet. Lyst til at sluge et barberblad. Lyst til at brænde mig selv med en lighter. Lyst til at have sex for penge. Lyst til at gøre meget skade på mig selv. Bange hænderne ind i væggen så jeg knuser mine knoer… Der er mange ting som jeg har lyst til..