Afgrænsning af depressionssygdommen

Selvom din læge ved, at du har en forstyrrelse i serotonin-systemet i hjernen, når du har en depression, kan lægen ikke måle disse forstyrrelser med fx en blodprøve og stille din diagnose på den måde.

I stedet stiller lægen diagnosen depression ved at stille spørgsmål til dig og ved at undersøge dig.

Den depressive episode hedder i ICD-10-systemet F32. Denne diagnose stilles af lægen efter en undersøgelse, hvorunder de forskellige ICD-10 symptomer bliver vurderet. Lægen følger i princippet et spørgeskema, der er udviklet som en slags screeningtest for diagnosticering af depressionssygdomme.

Figur 1 viser depressionsskemaet. Diagnosen depression efter ICD-10 dækker de sidste to uger, hvor hvert symptom skal have stået på i over halvdelen af tiden.

En vigtig dimension i depressionssygdommen er symptomernes sværhedsgrad. ICD-10 inddeler F32-diagnosen ilet,moderat ogsvær gradafhængig af, hvor mange symptomer, der er til stede.

Depressionsspørgeskemaet er vejledende for en ICD-10-diagnose, men kan aldrig erstatte den lægelige vurdering. Det bør du vide, hvis du ønsker selv at prøve skemaet her. Men såfremt man scorer over 20 på skemaet, bør det vise hen mod en konsultation hos familielægen.

Beck's Depression Inventory

Et andet screeninginstrument, der har navn efter den amerikanske psykiater Aaron Beck, der udviklede det på basis af den  kognitive psykoterapi-model, er Beck's Depression Inventory (BDI). Det har været meget anvendt overalt i verden, hvor man vurderer virkningen af den kognitive psykoterapi.

Hamiltons depressionsskala

Den engelske psykiater Max Hamilton har udviklet HAM-D, en depressionsskala, som bl.a. bruges af lægen i et interview med patienten, hvor han/hun stiller en række spørgsmål om depression. Derefter kan lægen beregne graden af depressive symptomer.

HAM-D bruges også, når Sundhedsstyrelsen skal vurdere om et nyt medicinsk præparat skal godkendes mod depressionssygdommen.

Livskvalitet

Depressionssygdommen rummer områder, der bl.a. griber ind i den daglige sociale funktion. Depression adskiller sig fx fra angst ved, at den ikke alene påvirker selve interessen i de daglige gøremål, men også den daglige udførelse af de opgaver, man har. Det kan være i form af manglende energi, mindre selvtillid, besvær med koncentrationen osv.

Det har vist sig, at når en depressionssygdom starter, er det den positive trivsel, der bliver nedsat. Der er udviklet livskvalitetsskalaer, som måler graden af den positive trivsel. En af dem er WHO's korte fempunktsystem, WHO-5, som du kan prøve her.

Spørgeskemaet WHO-5 bliver scoret således, at skalaen bliver en slags procentskala fra 0 (værst tænkelige livskvalitet) til 100 (bedst tænkelige livskvalitet). Undersøgelser i den almindelige danske befolkning har vist, at vi gennemsnitlig scorer 75. Er man nede på 50 eller mindre, bør man derfor udfylde depressionsskemaet for at se, om der er noget, der tyder på, at man har en depression.

Sidst opdateret:: 20. november 2009