Følelser, tanker og handling

Psykolog Irene Oestrich

Når du er deprimeret, rummer du en masse negative tanker:

  • Om dig selv, fx "Jeg er et dårligt menneske. Jeg kan aldrig gøre noget rigtigt. Jeg er ikke god nok".
  • Om andre, fx "Jeg kan ikke stole på andre. Ingen kan lide mig. De er kun ude på at skade mig".
  • Om verden og fremtiden, fx "Verden er ond - og det bliver aldrig anderledes".

Det er meget vigtigt, at du indser, at dine negative tanker ikke har med virkeligheden at gøre. Negativ tænkning er et symptom på depression. Dine negative tanker gør dit humør dårligt og giver dig negative følelser.

Bestemte tænkemåder

Igennem livet udvikler du bestemte måder at tænke på. Derfor bliver dine tanker faktisk udløst efter et bestemt skema, som vi kalder "personligt skema". Når der sker en vigtig begivenhed i dit liv, bestemmer dit personlige skema mere, end du tror.

Lad os tage et eksempel: Det kan være, at du oplever et vigtigt forhold, som går i stykker. I sådan et tilfælde udløser du tidlige skemaer og ideer. Du udløser dem, selvom du har udviklet dem for lang tid siden, fx i din barndom. Hvis du udløser negative tanker, risikerer du, at de bringer dig ind i en ond cirkel af negative og depressive reaktioner.

Her er nogle typiske negative tanker:

  • "Forholdet gik i stykker, fordi jeg ikke er god nok".
  • "Jeg er ikke noget værd".
  • "Jeg er ikke til at elske".

Forbindelse mellem tanker og følelser

Du kan risikere at forstærke dine egne negative følelser, så de bliver uoverkommelige. Der er nemlig en direkte forbindelse mellem tanker og følelser. Forbindelsen har vi illustreret i denne kasse:

Den onde cirkel af negative tanker bliver en fælde. Men du kan lære at bryde den. Det kan du gøre ved at træde et skridt ud af cirklen. Du kan bryde den onde cirkel ved at ændre dine tanker og følelser. Du er nemlig så heldig, at du kan være aktiv og deltage i din egen helingsproces ud af depressionen. Her ser du depressionens onde cirkel:

Sidst opdateret:20-11-2009