Interview med Ole "Bogart" Michelsen

Tidligere InfoMaster på DepNet Anne Bjerregaard Sørensen

Jeg har talt med Ole Michelsen fra DRs filmmagasin 'Bogart' om depressioner, alkoholmisbrug, glæde og smerte. Ole snakkede med en klogskab og optimisme, som smitter!

Husk også at læse Ole Michelsens bog "Den Dansende Dæmon". Du kan læse et uddrag af 1. kapitel af bogen her på DepNet, men vi anbefaler, at du køber eller låner bogen bagefter og læser den til ende! Bogen har kun fået flotte anmeldelser. Den er medrivende, fordi den er skrevet af et menneske, som ved, hvordan livet skal leves på godt og ondt. God fornøjelse!

Hvem er Ole Michelsen?

Jeg er redaktør på DRs filmmagasin "Bogart". Det har jeg været i 16 år. (Obs: Sidste Bogart-udsendelse blev sendt 23. december 2002. Red. anm.)

Desuden har jeg skrevet bøgerne "Film skal ses i biografen" og "Den Dansende Dæmon". Jeg er også en ivrig foredragsholder. På et ikke-teoretisk plan holder jeg foredrag om enten "Film" eller "Alkoholisme og livskvalitet". Jeg har bl.a. boet i Frankrig, men bor i dag på Frederiksberg.

Har du depressioner?

Ja. Jeg er maniodepressiv i lettere grad. Det er en integreret del af min natur på godt og ondt.

Jeg har nogle gange en let depression, som blandt andet viser sig ved søvnløshed. Søvnløsheden afskærer mig fra at have overskud og tolerance overfor tilværelsen. Men det har jeg lært at leve med.

Jeg kræver ikke, at de lette depressioner bliver ophævet. Jeg kræver ikke, at smerten skal ryddes af vejen.

Der er noget pædagogisk ved smerte og sorg. Jeg mener selvfølgelig ikke, at vi skal søge det, men når smerten og sorgen er der, så gør det, at vi kan føle glæde.

Det er jo sådan, at evnen til at glædes modsvares af evnen til at føle det modsatte - smerte. Derfor er jeg lettere maniodepressiv på godt og ondt. Jeg ville ikke undvære det.

Når jeg anmelder film i Bogart, er jeg kunstformidler. Jeg er mellemmand mellem kunst og film. Det betyder, at jeg formidler kvaliteter i tilværelsen. Hvis mit arbejde skal være kvalitet, så må jeg eje evnen til at føle både glæde og smerte. Begge dele er kvaliteter i tilværelsen.

Hvordan begyndte dit alkoholmisbrug?

Da jeg var omkring 50 år, kunne jeg ikke styre drikkeriet.

Mine depressioner kom også dengang. De kom snigende om natten som en tyv. Når "tyven" viste sig, brugte jeg alkoholen til at justere mit humør og følelser med.

Jeg brugte alkohol som et humørregulerende middel, når jeg arbejdede meget og var stresset eller bekymret.

I vores kultur er der en tendens til, at når vi tænker: "Jeg har det skidt", så tænker vi bagefter: "Derfor må jeg regulere mit humør opad".

Vi lever i en ego-kultur, hvor vi hellere skulle fjerne fokus fra os selv og tænke: "Hvad kan jeg gøre for min næste".

Vores kulturelle baggrund er sådan, at vi drikker, når vi vil have det bedre. I stjernestunder og når vi fejrer noget, er begivenheden næsten altid forbundet med indtagelse af alkohol. Det er en svaghed.

Hvordan undgår du at falde tilbage i drikkeriet?

Det dur ikke at sige: "Jeg drikker, fordi...". Drikke-fordi-modellen dur ikke. Det dur ikke at søge forklaringer på drikkeriet. Jeg er disponeret for at drikke, sådan er det bare.

Der er heller ingen forklaring på min depression. Den er til stede uden at være begrundet. Den er medfødt. Depressionen er der, men jeg søger ikke forklaringer på den.

Jeg accepterer depressionen og alkoholismen. Når jeg accepterer begge dele, så lukker jeg af for selvmedlidenheden.

Selvmelidenhed kan jeg ikke bruge til noget, fordi den blot gør, at jeg falder tilbage til drikkeriet. Hvis jeg finder en årsag, så har jeg også en "undskyldning" for at drikke. Derfor lukker jeg IKKE op for selvmedlidenheden.

Jeg har accepteret, at der er ting, som jeg ikke kan forstå. Jeg er blevet meget bedre til at sige: "Dette forstår jeg ikke - jeg overlader det til dig".

Med vores snusfornuft vil vi fatte mystiske begreber som: Skønhed, glæde, kærlighed og smerte. Men det kan vi ikke. Derfor bør vi erkende, at vi ikke kan forstå begreberne og have respekt for dem. Vi bør have respekt for livets gåder.

Min far begik selvmord, da jeg var barn. Der er en tendens til, at man vil påtage sig den lidelse, som ens ophav havde. Jeg lider selv af det samme. Jeg ville forstå min fars lidelse ved at tage den til mig.

Men, jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor den mand tog livet af sig. I den sammenhæng har jeg respekt for gåderne i livet.

Søgte du hjælp til at holde op med at drikke?

Ja, fordi hvis jeg ikke havde søgt hjælp, havde jeg mistet mit arbejde. Jeg var blevet syg hurtigt eller langsomt - alkoholikere dør. Men jeg har denne alkoholiske lidelse, og jeg har fået styr på den.

Min læresætning helbreder - og den er hamrende elementær: "Hold dig fra den første drink".

Jeg kan ikke tåle alkohol. Afhængigheden af alkohol gør mig til et dårligere menneske, fordi den kriminaliserer min tankegang.

Jeg har gjort op med mig selv, at jeg ønsker et bedre liv. Det vil alle. Men der er ingen genveje. Jeg går til møder i AA (Anonyme Alkoholikere) og bruger ligesindede som en stor hjælp. Det er nødvendigt med hjælp fra andre!

Hvordan håndterede du job og kolleger?

Jeg forsøgte at skjule mit misbrug. Men folk kunne se, at jeg tog nogle ture. Mine kolleger kunne se, at jeg havde det dårligt. Derfor ansporede de mig til at få behandling. Men jeg ville også gerne hjælpes. Jeg ville gerne ha' det bedre. Derfor var jeg motiveret til at begynde en behandling. (Læs mere i Den Dansende Dæmon)

Min vej ud af misbruget var at være åben. Jeg kunne aldrig finde på at skjule, at jeg er ædru alkoholiker. Jeg lever fint med både depressioner og med at være ædru alkoholiker.

Hangen og trangen til at drikke kommer ikke - men den kan komme. Der findes narkomaner og alkoholikere, som er ude af misbruget i 10 år og pludselig dumper i igen.

Jeg er et velfungerende og 100% engageret menneske. Jeg lever ikke med en daglig angst, men med en respekt for, hvad der kan ske.

Er alkoholisme et tabu?

Ja, der er brug for en som mig. Jeg kan hjælpe og måske være med til at ændre vores alkoholkultur.

De unges alkoholkultur synes at være karakteriseret ved sætningen: "Kun når vi er stive er vi i live". Men: "Er alkoholen nødvendig for at vi kan holde hinanden ud?". Hvis det ikke går uden alkohol, så har vi et problem.

Jeg kan ikke løse urgamle mønstre. Mange spørger mig: "Hvordan får vi de unge til at holde op med at drikke?".

Jeg kan kun svare, at hvis børnene er vokset op med en alkoholkultur, hvor det at more sig hænger sammen med at drikke, så er det ikke så underligt, at de drikker. Vi må ændre kriterierne for at more sig, hvis de unge skal holde op med at drikke. Det kræver andre værdier. Men det er den enkeltes ansvar.

Jeg er ansvarlig for mit liv og for at få indhold i det. Kig på fuglene og nyd nuet. Få dig et liv, og hold selvmedlidenheden i kort snor! Det er mit råd.

Hvad med familie og børn?

Jeg var alene med min datter Trine fra hun var lille, fordi hendes mor døde i en trafikulykke. Der er forskel på mænd og kvinder, når vi taler om børn. Jeg reagerede som en mand.

Kvinder er gode til at være alene med et barn og fx kvitte kønslivet. På den måde har jeg ikke adgang til det kvindelige univers.

Jeg lever for mit barn. Men jeg lever også for alt muligt andet. Jeg lever for mit job. Jeg lever for at elske en anden kvinde. Jeg lever for mange andre vigtige ting i livet. Men jeg ville nu have foretrukket at have de kvindelige egenskaber, hvor jeg kunne lægge alt til side for mit barn.

Men jeg er ikke "mors søde dreng". Jeg ville ikke bare være "far". Nej, det sprællede i mig for at lave noget. Sådan er jeg. Jeg ville noget med kunst og formidling. Jeg ville skabe noget!

Derfor oplevede jeg ikke en klassisk familiesucces. Men jeg har lært af alle de oplevelser, jeg har haft.

I den forbindelse er det vigtigt at huske at leve i nuet. At glæde sig over at NU skinner solen. Det er forkert hele tiden at tænke: "Om et par måneder bliver det hele bedre". Det er vigtigt at leve i nuet.

Hvad har du lært?

Verden er større end den synes - bag alt er der en dybere skønhed. Jeg synes, at det ordløse løfter verden og bevidstheden.

At skrælle et æble eller at tegne - det er at være i berøring med livets mening. Eller lytte til Palle Mikkelborg på trompeten. Så føler jeg SINDSRO. Så er jeg nede i noget væsentligt. Så lever jeg.

Til sidst vil jeg slå et slag for min bog "Den dansende Dæmon". I den bog har jeg fortalt det hele...