Fødselspsykose
Klinisk psykolog, ph.d. Karin Førslev
Fødselspsykose er heldigvis en sjælden tilstand, som kun ses i 1 ud af 500 fødsler. Fødselspsykosen begynder hyppigst 1-2 uger efter fødslen. Den kan begynde langsomt og forværres over dage eller uger, eller den kan komme akut og voldsomt. Moren kan opleve, at der hviskes om hende. Hun føler sig utilstrækkelig og tror måske, at barnet er forbyttet, eller at hun bliver udsat for et eksperiment osv.
For at man kan tale om en egentlig fødselspsykose, som er en alvorlig sindssygdom, skal der være tale om psykotiske fænomener, eksempelvis hørelseshallucinationer og vrangforestillinger. Man regner med, at det er et samspil af forhold, som kan udløse en fødselspsykose. Det drejer sig om de hormonelle ændringer, morens egen psykiske sårbarhed (herunder arvelige forhold), manglende søvn og andre belastninger.
Behandling
Fødselspsykose kræver altid indlæggelse. Uanset om der er tale om en lettere, middelsvær eller svær psykotisk tilstand. Man skal, ligesom ved depression, altid være opmærksom på risikoen for, at moren begår selvmord, men også risikoen for, at hun gør skade på barnet som led i sin sygdom.
Under indlæggelsen vil det næsten altid være nødvendigt med behandling med antipsykotisk medicin. Som regel kan amning eller udmalkning ikke lade sig gøre. Det må vurderes i det enkelte tilfælde. Det afhænger også af, hvilken medikamentel behandling moren får.
Det frarådes, at barnet indlægges sammen med moren. Moren er alt for syg til at kunne tage vare på sit lille barn. For at beskytte barnets udvikling i de første uger og måneder er det ikke tilrådeligt, at barnet indlægges i det urolige miljø, hvor der også er risiko for, at barnet skades af moren. Det anbefales, at faderen eller en af bedstemødrene bliver den primære omsorgsperson for barnet, så barnet kan udvikle sig normalt.